Planlægning, møder og synergi der batter!

Vinteren havde ikke lagt sig væk, da jeg fik besøg af lærere Anette Sørensen og Jens Christian Pedersen. Det var februar og koldt, men stemning i stuen var varm og glad. "I kan ikke regne med mig", sagde jeg med det samme, "Men jeg vil gerne hjælpe så meget jeg kan, for jeg brander for idéen om at give børnene adgang til bøger og fortællinger..."

I 2012 var jeg offer for en læge fejl som har kostet mit job og en del af min helbred. Jeg er stadig ikke erklæret rask, og det skønnes at der vil tage endnu et par år, inden jeg er det. Så jeg ville ikke bare sige at folk kan regne med mig, for det kan de ikke. Jeg ved jo aldrig helt hvordan jeg har det i morgen. Den forståelse og åbenhed som jeg blev mødt med, var afgørende for at jeg overhoved kunne turde at indgå i samarbejdet.

Efter vi indgik en aftale om det, snakkede vi løst og fast om projektet. Jeg skrev nogle ord på papir og så var tiden gået. Vi nåede at lave en  brainstorm over temaer "Bølger i hverdagen", men der manglede en struktur, en fremgangs mode og en plan...

Brainstorm over temaet

Til min store overraskelse tog det mig næsten to uger at skrive de syv sider, som jeg ville præsentere lærere til vores næste møde i april. Jeg har jo altid været god til at skrive, men trætheden og besvær ved koncentrationen var simpelhen overvældende til tider. Derfor skulle jeg hvile mig meget og ofte... Det tog tid.

Men da april kom, var jeg bare så glad for at kunne give mit bud på, hvordan det hele kunne forløbe. Jeg var spændt, fordi samarbejdet er altid en udfordring, især når man ikke kender hinanden så godt. Mon de havde andre planer? Andre ønsker? Eller var det ok, at jeg tog initiativet til at skrive det på den måde? Jeg har jo mærket hvordan min ikke-dansk og entusiastiske fremtoning kan misforstås og tolkes som en slags overvældende traktor...

Jeg glemmer nok aldrig Anettes og Jens Christians ansigt da jeg havde gennemgået de syv sider med dem. Det lyste ud af deres øjne! Og de var så glade for idéerne, at de valgte at bruge det projekt som jeg foreslå!

Projektbeskrivelsens syv sider

Jeg havde endda taget noget af min egen stof maling, så vi kunne prøve at arbejde lidt med det. Jeg ville meget gerne have noget gennemsigtighed i billederne, og det kan man ikke få så godt med akryl maling. Det var faktisk ret sjov at lege sammen med dem og mine blandede farver! :-)

Da jeg tog hjem, følte jeg igen, at det her nok skulle lykkes. I det mindst kunne jeg give idéer, og så måtte vi vente og se hvordan tingene ville udvikle sig til, når vi kom dertil. "Hver dag har nok i sin bekymring", står der i Bibelen. Kloge ord.


Kort efter vores møde, skete det uventede: der blev "lock out" i alle Danmarks skoler. Tiden træk ud, men det var nok sådan som det skulle gå, tænkte jeg. Lige som jeg overvejede at kontakte Anette igen, kom der en e-mail fra hende. Projektbeskrivelsen blev sendt til Ikast-Brande Bibliotek, og de ville gerne give noget penge til materiale. Yubiii!!!!!

Ved sommerferiens afslutning, mødtes vi igen i Klovborg Friskole. Anette og Jens Christian kunne fortælle at der var en lille ændring i planen: vi fik et andet rum, lige ved siden af de mindste klasses lokale. Og så fik vi for alvor gang i tomstok og målebånd. Der var sådan en positiv stemning og vi kunne mærke hvordan vores energier supplerede og berigede hinandens idéer. Da mødet var færdig, havde vi en grund plan over den kommende skolebibliotek, og klare retslinjer til hvor store baner skulle være og hvad der skulle tages hensyn til. Projekten var ved at tage ordentlig form og jeg kunne ikke få armene ned!

Da jeg kom hjem gav jeg mig til at beregne hvor meget stof og hvor meget maling vi skulle bruge: vi skulle male mere end 32 kvadret meter i op til flere lag!!! Det lod voldsom, men det er det kunstnere kan: vi bliver ved. For så længe vi brænder for det, så er det altid overskueligt. Der findes ikke problemer. Kun løsninger som venter på at blive til! Og nu, i bagklogskabets lys, er jeg glad for at jeg ikke var bevidst over projektets omfang...