Synergi bølgen vokser: nu med Kirsten!

Mens eleverne og lærere på Klovborg Friskole begyndte skolen igen, var jeg optaget af forberedelserne. "Maling" var lige kommet med posten, og det var vigtig at blande dem inden vi startede projektet med børnene.

Jeg valgte at bruge et bestemt type maling som jeg selv bruger i mit arbejde som kunstner. Det drejer sig om en tekstil farve, som jeg køber hos forhandleren Spektrum Textil i København. Det er ikke en maling som den man køber til eget brug. Det man køber er binder og pigmenter for sig, så man kan blande præcis som det passer til den brug man har behov for. Pigmenter er ren koncentrerede farve. Det er det dyreste og de kommer i små bøtter som rækker rigtig langt, da der skal blandes med binderen. Binder er det som giver endelig krop og kvalitet til maling.

Hos Spektrum Textil, kan man købe en stor udvalg af forskellige binder og pigmenter. Der findes blandt andet binder som er dækkende, andre som er eget til transparente lag-på-lag teknikker og endda binder som skabe metalliske og perlemor effekter! Og det var de tre som jeg valgte til vores projekt.

Takket være den lokale bi-avlers gavmild donation af over 25 plastik bøtter, kunne jeg lave en bred pallet, hvor nuance af blå og turkis havde en stor overvægt. Det så helt festligt ud med de farvede bøtte på bordet!

Fra torsdag den 5. september kom Anette næsten daglig på besøg. Sammen klippede vi stoffet i bander, og så skulle vi også lige sy alle kanter... Det lyder ikke af så meget, men når det drejer sig om over 24 meter, så er der lige pludselig meget at lave. Søndag den 8. september aftalte vi at møde på skolen. Vi ville udnytte de store bord i billedkunstlokale til at male den hvide baggrund  hvor malerierne og 'bølge signatur' skulle blive til.

Bane og området der grundes

Klokken var over fire om eftermiddagen, og tiden træk ud... Vi skulle dække bordene, med plast, tegne bølgen og det store firkantet på hver bande og så grunde dem med den hvid dækkende binder. Det tog mig mere end én time bare for at tegne én af banerne! Men heldigvis tænkte jeg ikke over det... Anette til gengæld var i lidt i tvivl om vi kunne nå det. Dagen efter ville de 22 børn komme ind ad billedkunstlokalets dør og alt skulle være klar til det...

"Hej!!!", kom der pludselig en stemme i rummet, "Det er bare mig!!!". To levende entusiastiske og varme øjne trådte ind i rummet. Det var Kirsten Margrethe Hansen. Ud over at være forældre til tre børn som går i skolen, er hun også en del af skolebestyrelsen og som jeg meget hurtigt skulle erfare, kender det meste af hvem, hvad og hvor i Klovborg område! Jeg har sjældent mødt så initiativ
rig og handlekraftig kvinder i Danmark.

Kirsten og vores 'frelser' søndag aften!

Som en ørn, fra det høje, kunne Kirsten lynhurtig begribe situationens alvor: "I skal have hjælp. Jeg kan lide ringe til Tilde, Laura og Thomas. Jeg er sikker på de vil hjælpe!". Få minutter efter var rummet fyldt af glade stemmer og arbejdet rullede hurtigere og hurtigere. "Hov! Der er ikke nok grunder til at male alle bander. Hellere ikke nok farver!", opdagede Kirsten med sin falk blik. "Jeg ringer lige til Friskolens Venner." Som sagt, gjorde Kirsten det. "Nu skal du høre: vi har en super projekt med en frivillig kunstner her i billedkunstlokalet, men vi har ikke mere maling, og derfor skal vi brug noget penge. Lige nu!".

Det var som at høre en ekko af min mor eller mig selv. Kirsten var ikke bange for at sige det som det er, og at bede om det der var behov for. Hun turde gribe ind, og hendes klar og ligefrem stil gjorde at hun fik det hjælp vi behøvede. Hun kom som en organisations engel og igennem hele forløbet med børnene var hun uundværlig. Hun rekrutterede mange frivillig hjælper til de mange opgaver som var udenfor nulte til anden klasses rækkevidde: større piger til at male kontoure til motiverne, voksne til at hjælpe med at styre de unge under undervisning i de forskellige værksteder, og hænder til at stryge de lange baner, når vi nåede til farve fixerings etape, samt andre opgaver jeg ikke husker på stående fod.

Kirsten Margrethe Hansen

Men ikke nok med det, Kirsten var også en super sparringspartner. I de mange køreture frem og tilbage for at hente og aflevere mig hjemme, fik vi snakket og vendt dagens oplevelser. Det var utrolig vigtigt, fordi det gjorde at vi hele tiden kunne justere kursen af projektet, afhængig af hvilke ressourcer vi havde og hvilke energi niveau jeg var på. Og det var ikke givet på forhånd. Så ved at snakke, kunne vi danne os overblik over situationen, og planlægge de næste timer, måske den næste dag.


Som jeg sagde til Kirsten, ville projektet ikke have blevet til noget, hvis hun ikke var dér. Hun kunne supplere Anette, Jens Christian og mig i det vi præcis ikke kunne. Og hun var utrolig engageret, motiveret og ud af være et sødt og varmt menneske, også utrolig givende. Hun er en gave til os alle! Hun skal have et stort, stort HJERTELIGT TAK!!!