Havfruens drømme

Da jeg var lille, læste min mor "Den lille havfrue" til mig mange gange. Det var en flot udgave, med utrolige flotte tegninger og grafik, som havde teksten i to spalter: til venstre var det på Dansk, og til højre, på Portuguisisk.  Den var udgivet i et eller andet special anledning, fordi der var en afsnit efter historien, som fortalte om besøg fra de Brasiliansk autoriteter til den lille statue ved Langlinjen i København. Det var min ynglings historie, selv om det endte på en lidt trist måde.

Det jeg syntes var det mest spændende i historien, var selve starten. Der er den her nysgerrig ung havfrue som er nødt til at vente i 'evigheden', indtil hun fylder 15 og må så svømme til overfladen. Hendes undren og dagdrømmeri over hvad der fandtes ud over havets grænser var kernen af det hele. Hun forelskede sig i en verden som hun alene kendte, og som hun forestillede sig var verden på overfladen... Det var hendes fantasi evne som jeg elskede.

Og det er denne øjeblikke i historien jeg ville formidle til børnene. Så jeg tegnede den yndigste havfrue jeg var i stand til, og så blev det projekteret på én af de baner, så de større piger i skolen kunne male kontourene. Det var jo for stor en opgave til de hel små børn.

Dagen efter, vidste jeg de små børn hvad de skulle male, og der var jubel. Jeg skulle virkelig holde tungen i munden, fordi alle piger kom og spurgte mig det samme: "Må jeg male havfruen?", og jeg ville ikke love noget som jeg ikke kunne holde. Så jeg sagde bare at så mange som muligt ville kunne male lidt på hende...

Det første vi gjorde var at male baggrunden. Jeg havde nogle sjove skumgummi rulle i forskellige former. De var god at bruge til de store flade, og hvis man lige gav det en let håndled bevægelse, kunne man skabe bølge og strøm i vandet!

På den tredje dag, kom Jens Christian og så havfruen "Jeg er hel forelsket i hende!", sagde han i spøg! Jeg smilede - hvor var det skønt at min lille havfrue kunne gør så mange glade. "Det er godt, fordi det er det en havfrue skal kunne!", sagde jeg så. 

Jeg havde bestilt neon pigmenter i gul, rød, pink og grønt. Det var klogt, fordi det kan man bruge til havfruens hår, fandt børnene ud af! Og så havde jeg bestilt et perlemor medium, som kunne blandes med sort, så det blev til sølv, og nu kunne skel blive til, på rigtig fisk manér! 

Til aller sidst, blev der malet på havfruens armbånd. Det var prikket over i'et - eller over perlerne, kan vi sige! Der kom vi bare perlemor medium på den tørt malet lyse lilla, som vi valgte til perlerne... Og så var havfruen klar til at blive ved med at dagdrømme om sin vidunderlig verden...